Forældre, der vælger at få retoucheret deres børns skolefotos, kritiseres for at give børnene indtryk af, at de er forkerte. Det skader børnene og får dem til at fokusere på at være perfekte, lyder anklagen. Som reaktion har mange – herunder politikere – offentliggjort deres egne skolefotos på SoMe.
Udviklingen er tragisk og kritikken måske berettiget. Men de fotoglade politikere burde sætte sig ind i, hvad vi faktisk udsætter vores børn for. Allerede når børn begynder i daginstitution, bliver det flere gange årligt målt og vurderet, hvorvidt de i deres korte liv har tilegnet sig alderstilsvarende kompetencer på sociale, sproglige og kropslige områder. Har barnet ikke det, bliver der iværksat en indsats, f.eks. i hjemmet, som bringer barnets udvikling og læring op på et ’passende’ niveau. Allerede i børns første leveår får de og deres forældre en fornemmelse af, hvad andre betragter som normalt og perfekt, og de opfordres direkte eller indirekte til at stræbe efter det.
I 2014 udførte Danmarks Evalueringsinstitut en undersøgelse, der fastslog, at 97 procent af de 520 deltagende institutioner anvendte sådanne måleinstrumenter, og tallet er næppe faldet siden da.
Der går en lige linje fra dagsordener i internationale institutioner som OECD over den nationale lov om dagtilbud til det normalitetsbegreb, som trækkes ned over hovedet på børnene i de danske dagtilbud. Politikerne har været med til at træffe de beslutninger, der har indsnævret normalitetsbegrebet.
Den nemme løsning er at pege fingre ad forældrene, men reelt er deres valg blot et resultat af politiske beslutninger. Så i sidste ende er det politisk ignorance, det handler om.
#delditskole--foto: Søren Pape og mange andre lægger gamle skolefotos på de sociale medier i protest over perfekthedskulturFor det forekommer let at være politiker. Du behøver ikke at vide noget om noget som helst. Du kan blot læne dig tilbage og pege fingre ad andre uden at interessere dig for, hvad der ligger bag deres valg.
Forældrene har naturligvis et ansvar for at undlade retouchering, men politikerne er katalysatorer for uvanen, fordi der igennem flere år er blevet udformet dagtilbudspolitikker, såvel som skole- og uddannelsespolitikker, som løbende har indsnævret normalitetsbegrebet.
Det er ikke synd for forældrene, det er synd for os alle sammen, fordi vi er så blinde over for de årsagssammenhænge, der findes lige foran næsen af os. Det er derfor, flertallet ender med at lave opslag på sociale medier, i stedet for at debattere de rammer, som børn og forældre er underlagt i deres hverdag.
fortsæt med at læse
