Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer
Tegning: : Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Læser: Gør ikke nar ad forældre, som får retoucheret skolefotos

Perfekthedskulturen opstår ikke hos fotografen. Bekymr dig i stedet for den perfekthedskultur, der prædikes fra vuggestuealderen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældre, der vælger at få retoucheret deres børns skolefotos, kritiseres for at give børnene indtryk af, at de er forkerte. Det skader børnene og får dem til at fokusere på at være perfekte, lyder anklagen. Som reaktion har mange – herunder politikere – offentliggjort deres egne skolefotos på SoMe.

Udviklingen er tragisk og kritikken måske berettiget. Men de fotoglade politikere burde sætte sig ind i, hvad vi faktisk udsætter vores børn for. Allerede når børn begynder i daginstitution, bliver det flere gange årligt målt og vurderet, hvorvidt de i deres korte liv har tilegnet sig alderstilsvarende kompetencer på sociale, sproglige og kropslige områder. Har barnet ikke det, bliver der iværksat en indsats, f.eks. i hjemmet, som bringer barnets udvikling og læring op på et ’passende’ niveau. Allerede i børns første leveår får de og deres forældre en fornemmelse af, hvad andre betragter som normalt og perfekt, og de opfordres direkte eller indirekte til at stræbe efter det.

Forældrene har naturligvis et ansvar for at undlade retouchering, men politikerne er katalysatorer for uvanen

I 2014 udførte Danmarks Evalueringsinstitut en undersøgelse, der fastslog, at 97 procent af de 520 deltagende institutioner anvendte sådanne måleinstrumenter, og tallet er næppe faldet siden da.

Der går en lige linje fra dagsordener i internationale institutioner som OECD over den nationale lov om dagtilbud til det normalitetsbegreb, som trækkes ned over hovedet på børnene i de danske dagtilbud. Politikerne har været med til at træffe de beslutninger, der har indsnævret normalitetsbegrebet.

Den nemme løsning er at pege fingre ad forældrene, men reelt er deres valg blot et resultat af politiske beslutninger. Så i sidste ende er det politisk ignorance, det handler om.

For det forekommer let at være politiker. Du behøver ikke at vide noget om noget som helst. Du kan blot læne dig tilbage og pege fingre ad andre uden at interessere dig for, hvad der ligger bag deres valg.

Forældrene har naturligvis et ansvar for at undlade retouchering, men politikerne er katalysatorer for uvanen, fordi der igennem flere år er blevet udformet dagtilbudspolitikker, såvel som skole- og uddannelsespolitikker, som løbende har indsnævret normalitetsbegrebet.

Det er ikke synd for forældrene, det er synd for os alle sammen, fordi vi er så blinde over for de årsagssammenhænge, der findes lige foran næsen af os. Det er derfor, flertallet ender med at lave opslag på sociale medier, i stedet for at debattere de rammer, som børn og forældre er underlagt i deres hverdag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden