Musiklovens afsnit om landsdelsorkestrene er i mine øjne et af de mest solidariske og smukke: Det beskriver en vision om, at hele befolkningen skal have lige gode muligheder for at opleve klassisk musik uanset økonomisk formåen, og hvor i landet de bor. Visionen lægger sig på alle måder op ad Socialdemokratiets nye begreb »kultursolidaritet«.
Men hvorfor skal halvdelen af Danmarks befolknings mulighed for at møde den levende symfoniske musik forringes drastisk? Og hvorfor skal Copenhagen Phil – Hele Sjællands symfoniorkester straffes for at være et foregangsorkester?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
