Når man som jeg lider under at være hvid, cis-kønnet og hetero, har man pr. definition mistet retten til at sige eller mene noget i 2019. Men det vil jeg dog skide højt og flot på. Forhåbentlig til stor mishag for en masse privilegieblinde kvinder.
Et politisk korrekt antal venstreorienterede, overuddannede humanistkvinder har forsøgt, med ganske voldsom succes, at kapre sendefladen og mediebilledet – i deres ønske om at skabe en samfundsomvæltende østrogenrevolution. Kvinder er blevet udstillet som ofre i enhver sammenhæng, men kvindernes akutte privilegieblindhed udstiller deres hykleriske fremfærd, når de råber, ulven kommer, og peger fingre ad den onde, hvide mand, der er skyld i alle deres ulykker.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

