Nogle gange tager jeg mig i at længes efter min gamle Nokia 3210. Ja, den, der kun kunne ringe eller sende beskeder, og som kunne køre flere døgn på en enkelt opladning. Tilbage til den senere.
At holde styr på teknologien, der omgiver mig i dagligdagen, har efterhånden fået karakter af selvstændig arbejdsopgave. Er iPaden med mine elektroniske dagsordener til møderne i Folketinget eller byrådet nu også kommet i tasken? Har jeg husket min oplader? Ligger powerbanken, hvor den skal? Hvis jeg glemmer en af tingene, kan dagen vise sig at blive problematisk, og hvor mange har efterhånden ikke været udsat for, at en kollega lige skal låne en oplader, fordi han eller hun har glemt den derhjemme?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
