0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto:: Jens Dresling

Mine år i psykiatrien har været nogle af de mest rædselsfulde år af mit liv, men jeg har også lært meget, og det lykkedes mig at komme ud på den anden side, nogenlunde hel og med vindblæst hår, skriver Maja Petrea Fox, socialrpdgiverstuderende tidligere patient i psykiatrien.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tidligere psykiatrisk patient: Jeg fik konstant stukket piller i hånden, indtil jeg ikke længere kunne mærke eller genkende mig selv

Når man er indlagt som psykiatrisk patient, bliver ens tidligere identitet nedbrudt og uden en efterfølgende følelse af fællesskab eller anerkendelse fra omverdenen taber man patienterne på gulvet hurtigere, end de kan nå at få deres hvide armbånd af.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forestil dig, at der går ild i dit hus. Du forventer selvfølgelig, at brandvæsenet kommer og slukker ilden, og at du derefter bliver genhuset, får krisepsykologhjælp og erstatning, så du kan opbygge en ny base. Lad os sige, at det samme gælder for dit sind. I psykiatrien er scenariet dog anderledes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden