0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ven til voldsoffer: Husk, at voldsmænd kommer fra alle sociale klasser

Det er helt almindeligt, at voldsofre møder mistro og handlingslammelse. Som ven skal du lytte, anerkende deres oplevelse og støtte op om dem, hvis de vil handle på det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Arkivtegning:: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

»Efter at have været midt i volden har jeg fået en forståelse af, hvordan den kan føles, hvorfor det er så svært at komme ud af den, og af hvorfor respektable mænd udøver vold«, skriver Petrea Hvidberg Conradsen i dette indlæg.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For et stykke tid siden fortalte en veninde fra mit kollegium, at hun var blevet fysisk overfaldet af en medkollegianer. Da jeg viste min forargelse og straks foreslog, at vi meldte det til kollegiet, brast hun i gråd. Det gjorde hun, fordi resten af hendes venner havde sagt, at det lød da ikke rart, men at sådan går det jo nogle gange.

De seneste år er chikane, overgreb og voldtægt blevet sat på dagsordenen, men det faktum, at det ofte er mennesker, man kender, som overskrider grænserne, er ikke noget, der bliver talt ret meget om.

Det er de færreste, der forestiller sig, at man kan være den uheldige person, der ender i en voldelig relation. Stereotypen for en voldsperson er ofte en mand, der er vokset op i underklassen og har et åbenlyst had til kvinder. Det er dog langtfra sandheden.

Den eneste måde, vi kan komme vold til livs og give modet tilbage til kvinderne på, er ved at tage dem og deres historier alvorligt

Voldsmænd kan komme fra alle sociale klasser, og ofte sniger volden sig langsomt ind på dem, det går ud over. Det er helt almindeligt, at voldsofre møder mistro og handlingslammelse, fordi det er så svært at forestille sig, at søde Jesper, der læser økonomi og går til kajak, kunne finde på at slå en kvinde.

Da jeg selv for et par år siden blev udsat for fysisk og psykisk vold begået af en person, der stod mig nær, tændte det en ild i mig. Imens det stod på, havde jeg ingen gejst, ingen motivation, intet at kæmpe for, følte jeg. Da jeg kom ud af det, kunne jeg ikke forstå, hvordan og hvorfor det var sket for mig, og følte mig frustreret og uretfærdigt behandlet.

Vold kan vise sig på mange måder, men den psykiske vold, jeg blev udsat for, var i form af såkaldt gaslighting. Gaslighting er en metode, voldsudøvere anvender for at overbevise kvinden om, at hun ikke husker hændelsen ordentligt, hendes reaktion er ude af proportioner, og at hendes omgangskreds derfor ikke bør tage hende alvorligt.

Mange frygter, at deres omgangskreds vil tage den grænsesøgendes parti

Efter at have været midt i volden har jeg fået en forståelse af, hvordan den kan føles, hvorfor det er så svært at komme ud af den, og af hvorfor respektable mænd udøver vold. Desuden har jeg gennem min praktikplads i Dansk Kvindesamfunds Krisecenter fået et dybdegående indblik i voldens natur, og jeg ved nu, hvor uhyggeligt stort et problem vold mod kvinder udgør i Danmark.

Jeg har via mine egne oplevelser og ligeledes i krisecentret erfaret, at efter hændelsen kan der opstå et problem, som gør sagen værre, end den behøvede være. Det sker, når venner og bekendte fortier det, der er sket, lader være med at lytte eller direkte underminerer historien fra personen, der har fået overtrådt sine grænser. Man lader, som om intet er sket, for at bevare status quo. Men når følelser undertrykkes eller undermineres, kan disse følelser udvikle sig til et traume, som kunne have været undgået.

Der er mange, som af frygt for omverdenens reaktioner ikke lukker op for, hvad der er sket. De er bange for, at det vil medføre rygter om dem. Eller de frygter, at deres omgangskreds vil tage den grænsesøgendes parti. På krisecentret ved vi, at den eneste måde, vi kan komme vold til livs og give modet tilbage til kvinderne på, er ved at tage dem og deres historier alvorligt.

Vold er et svært emne at forholde sig til, og det er forståeligt, at folk bliver handlingslammede og tøvende, når de hører om det. Men der er ingen, der beder dig om at udfylde en politianmeldelse eller samle et tæskehold, når en nærtstående fortæller dig om en ubehagelig oplevelse.

Derfor: Lyt til de mennesker, som fortæller deres historie, anerkend deres oplevelse, og støt op om dem, hvis de vil handle på det. Hjælp samtidig dine venner, som har overskredet grænser, ved at adressere deres opførsel. Ligesom med drukkørsel skal vi skabe en kultur, hvor man siger fra. Ikke fordi man dømmer dem, men fordi man vil dem det bedste.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts