Mediernes dækning af især vegansk aktivisme har efterladt det indtryk, at aktivisme går ud på at råbe højt på diverse sociale platforme, i medierne og på gaden.
Men aktivisme er meget andet end at råbe højt. Hvad hvis vi i stedet værdsatte og forstod aktivisme som en aktivitet, der kan foregå i vores dagligdag og i de forskellige sociale fællesskaber, vi er en del af? Så aktivismen uundgåeligt er en del af det at være menneske og spejle sig i andre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

