Taler vi for meget om psykisk sygdom i dagens Danmark? Det mener jeg, at vi gør. Eller i hvert fald at vi taler om det på en uhensigtsmæssig måde.
Jeg ved, det er en kontroversiel udmelding. For har parolen de seneste år ikke netop været at bryde de tabuer, der knytter sig til psykisk lidelse? Er mit job for pokker ikke at tale om psykisk sygdom? Som psykolog i psykiatrien sidder jeg med nogle af de personer iblandt os, der er hårdest ramt på den psykiske trivsel. Så hvorfor siger jeg, at vi taler for meget om et emne, der skaber store personlige og samfundsmæssige problemer?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

