Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det er egentlig et paradoks, men: Vi unge deltager ikke i debatten, fordi de ældre har monopoliseret den

De unge digitalt indfødte er nogle af de mindst aktive i den demokratiske debat, også når den foregår digitalt.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er samtalen og den gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen«. Sådan skriver Dansk Ungdoms Fællesråds grundlægger, Hal Koch, i sin bog ’Hvad er demokrati?’.​

I dag foregår meget af denne samtale på de sociale medier og i netavisernes kommentarspor. Hal Koch-citatet er derfor mere aktuelt end nogensinde, ikke blot fordi den demokratiske debat i stort omfang er flyttet online, men fordi den digitale debat samtidig viser tegn på at have en ekskluderende effekt – og overraskende nok særligt over for en ny generation af netop digitale indfødte unge.

Demokrati er en tankegang og en livsform, som skal tilegnes for hver generation

Det er egentlig et paradoks, hvis vores fælles demokratiske samtale særligt med de unge bliver påvirket i negativ retning, når den bliver digital, for mulighederne for at engagere sig i den offentlige debat har aldrig været bedre end i dag. Med sociale platforme som Facebook, Twitter, Instagram og mange andre er det i dag muligt for tømrerlærlingen fra Thyborøn at diskutere direkte med den økonomistuderende fra Østerbro. Og en ung førstegangsvælger fra Nordjylland kan på facebookvæggen debattere muligheden for at tage cykler med i toget på Vendsysselbanen med en lokal kandidat eller partiernes trafikordførere – mens han sidder i toget!

Borgerne kan komme i direkte dialog med magthaverne og meningsdannerne og kommentere direkte på politiske udspil, taler og andre opslag, som dukker op i feedet.

Men i praksis har den demokratiske samtale online store udfordringer. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at over halvdelen af unge – og især unge kvinder – afholder sig fra at ytre deres holdninger på de sociale medier. Undersøgelsen viser også, at unge mellem 18 og 29 år debatterer mindst online, mens gruppen, der deltager i debatterne om samfundsrelaterede emner, domineres af de 40-50-årige eller ældre. ​

Samtidig har de unge ændret deres adfærd til at debattere mindre på den store sociale platform Facebook i løbet af det seneste år. Ifølge rapporten viser tallene »med al tydelighed, at de unge udgør en meget lille andel af dem, der deltager i samfunds- og politiske debatter […] Samfundsdebatten på Facebook er således meget lidt repræsentativ set i forhold til både alder og køn«.

De unge digitalt indfødte er altså nogle af de mindst aktive i den demokratiske debat, også når den foregår digitalt. Og hvis man kigger på udviklingen de seneste få år, er deres deltagelse faktisk faldet!

Det kan umiddelbart lyde mærkeligt. Men et bud på forklaringen findes i Søren Schultz Hansens kvalitative studier af unge og demokrati og i en generel analyse af de unges adfærd og brug af sociale medier. Den etablerede debat på de sociale medier i Danmark foregår nemlig især på Twitter og Facebook.

Det er skadeligt for den demokratiske samtale, hvis den digitale debatkultur er blevet så rå, at det afskrækker unge fra at deltage

Men Twitter er mindre udbredt i Danmark end f.eks. i USA og er især brugt af politikere og journalister. Det er ikke de danske unges sociale medie nummer et. Og selv om Facebook stadig er en vigtig kanal og indgangsportal til information og artikler i de unges søgen efter viden om politik, partier og demokrati, er det til gengæld ikke længere stedet, hvor de deler og deltager i lige så høj grad, som de gjorde for ti år siden (jf. tidligere studier, f.eks. ’Årgang 2012’, Informations Forlag 2011) – blandt andet fordi debatten på Facebook i de unges øjne er blevet overtaget af deres forældres generation:

»Vi plejer at kalde dem de gamle sure mænd – men de er ikke altid gamle, og de er ikke alle sammen mænd … men de er alle sammen SURE«, som en 20-årig bachelorstuderende beskriver debatten på Facebook.

Forklaringen på den ulige fordeling i, hvem der deltager i den offentlige debat på nettet, handler altså om, at de unge generelt ikke længere bruger Facebook (og aldrig har brugt Twitter) som det sociale medie, de deler og ytrer sig på. Og at de oplever, at ældre har monopoliseret den demokratiske debat på disse medier. Der opstår derfor en slags hønen og ægget-problematik: for at få flere unge til at deltage skal der være flere unge, som deltager.

Dansk Ungdoms Fællesråd har stort fokus på unges deltagelse i den demokratiske samtale online. DUF’s egne undersøgelser viser, at bl.a. den hårde tone og rå debatkultur online giver mange unge mindre lyst til at deltage i den politiske debat. Og det er desværre tydeligt, når man betragter samtalen online, at alt for mange debatspor svømmer over af vrede kommentarer, tilsvininger og i værste fald trusler og chikane fra digitale trolde. Prisen for at deltage i debatten bliver derfor meget høj, og flertallet af unge afholder sig fra at give deres meninger til kende.​

Annonce

Det er skadeligt for den demokratiske samtale, hvis den digitale debatkultur er blevet så rå, at det afskrækker unge fra at deltage.

Den digitale demokratiske debat foregår stadig via nogle medier og i nogle formater, som afskrækker de unge, og deltagerne i debatten er i høj grad nogle mennesker, som de unge ikke umiddelbart kan identificere sig med. Alt i alt en demokratisk debat, også online, som snarere er ekskluderende end inkluderende over for de unge, og hvor de unges engagement snarere skal skabes på trods end på grund af formen, indholdet og deltagerne i debatten.

Det gælder også de helt unge førstegangsvælgere, som ellers er meget interesserede i at gøre deres stemme gældende. De er usikre og har derfor endnu mere brug for at blive taget godt imod i demokratiet end de fleste andre. Derfor risikerer vi at gå glip af en fantastisk mulighed for at invitere dem indenfor.

Det er vigtigt, at vi tager hånd om denne udfordring. DUF’s Demokratikommissionen lancerer den 22. januar en række bud på, hvordan vi kan igangsætte dette arbejde. Og Søren Schultz Hansen er i øjeblikket ved at afslutte en række kvalitative studier af demokratiet i en digital verden og hos de digitale indfødte borgere i foreningslivet.

Demokrati er en tankegang og en livsform, som skal tilegnes for hver generation, og der er alvorligt brug for, at vi får en digital, demokratisk samtale, som også inkluderer og engagerer en ny generation af unge demokrater.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden