Hver måned til gymnasiefest kan jeg se min ungdom stå i kø i aftenkulden og vente på, at festens døre lukkes op. Pigerne med tung makeup fryser i for korte kjoler, folk spiller amerikansk musik, og en eller anden dreng tænder en cigaret.
Der en stolthed i hans holdning, da han asker og med et skælmsk smil tager endnu et sug. Cigaretten er nemlig hans eget lille ungdomsoprør, der gløder mellem fingrene – og ungdomsoprør, det skal han lave. Det ved han, for det har han fået at vide, at han skal.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


