0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studerende: Politikerne heppede os ind på universiteterne. Nu er der ikke brug for os

Stadig flere akademikere ender i midlertidige ansættelser, vikarstillinger eller som ledige. Viden og faglighed, der før var alfa og omega, er blevet overflødig luksus.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Målet var klart: 60 procent af de danske unge skulle gennemføre en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Jeg er et resultat af den strategi og målsætning«. Citatet stammer fra Nadia Lauritzen, der tre år efter endt uddannelse stadig ikke har haft succes med at få et fast, fagligt relevant job. Et job, der lever op til den faglighed, hun har tilegnet sig efter seks år på skolebænken. ​

Strategien, hun henviser til, blev udklækket i 90’erne, hvor politikerne besluttede, at Danmark skulle være et videnssamfund baseret på akademiske evner. Danmarks ungdom lyttede til den politiske vision – i dag er vi mere end 100.000 flere akademikere, end vi var for bare 20 år siden.

Nu er vi endt i en situation, hvor rapport på rapport konkluderer, at alle de akademikere, der har fået at vide, at de skal tage en længere videregående uddannelse, i stigende grad ender i midlertidige stillinger, fagligt irrelevante jobs eller sågar som ledige.

Udviklingen har fået akademikere til at samles i nye fællesskabsformer. Et eksempel er gruppen Akademikernes Frirum, som Nadia Lauritzen er medstifter af. Fællesskaberne fungerer som en redningskrans for akademikernes faglighed. Et fællesskab, hvor de kan få lov at dyrke deres faglighed og blive anerkendt for den. Gruppen giver dem et sted at høre til, og de får et afbræk fra en verden af jobansøgninger, LinkedIn og den kritiske røst mod akademikere. Problematikken er dermed ikke længere individuel, men fælles.

Men netværkene er en redningskrans, en nødløsning. Det er jo ikke med henblik på den slags netværk, at vi bruger vores ungdom på universiteterne. Vi gør det, fordi vi forestiller os, at det vil føre til rigtige jobs – et levebrød og et sted, hvor vi vil blive anerkendt for vores faglighed og bidrage til samfundet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter