»Vi hjælper for sent og for dårligt, når børn bliver svigtet«, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag i Politiken 15. januar, men hvad med de udsatte børns udsatte forældre, svigter vi dem?
Jeg er som socialsygeplejerske sat i verden for at sikre, at patienter på trods af udsathed, hjemløshed og misbrug kan modtage den behandling i sundhedsvæsnet, de måtte have brug for. Jeg møder patienter med børn, for hvem den sidste rest af stabilitet falder sammen, når sygdom rammer oven i de daglige sociale udfordringer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
