Knud Romers debatindlæg i Politiken 17. januar om DSB’s mangler giver et tragikomisk billede af en hårdt prøvet og grædefærdig togpassager, som totalt har mistet tilliden til selskabet. Jeg deler Romers fortvivlelse, men har til gengæld en forklaring på miserens årsag.
Udviklingen af DSB’s billet- og reservationssystemer mm. er planlagt og styret af personer, der aldrig selv har betalt for de togrejser, de har foretaget. Heller ikke deres ledere, chefer og direktører har behøvet at bekymre sig om de udfordringer, som er enhver anden togpassagers lod, ligesom beslutningstagerne, som i sidste ende er folketingspolitikerne, ikke behøver at frygte spærrede rejsekort eller billetafgifter.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
