Forleden dag havde mine to børn og jeg gang i en leg hjemme i stuen. Vi havde fundet et langt rør og lavet en bilbane med det, så bilerne kunne køre oppe fra sofaen og ned på gulvet og suse hen over gulvet.
Begge mine børn sad oppe i sofaen og sendte biler ned igennem røret, og jeg selv sad på gulvet og samlede dem sammen, og når alle bilerne var sendt ned, kom jeg op med dem igen. Det var en meget simpel leg, men den var fantastisk – nok det, man vil kalde en stjernestund.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

