Det var med stolthed i blikket, jeg som barn så min far komme hjem efter at have fået tappet blod og pille tapen af der, hvor nålen havde stukket. Hver gang tænkte jeg: Det skal jeg også, når jeg bliver stor. Han var bloddonor og – mindes jeg – endda meget aktiv.
Jeg følte altid stor respekt for min far i den sammenhæng. Jeg følte hans sociale ansvar, hans næstekærlighed, hans tro på at kæmpe for det gode, og jeg var pavestolt af ham. Hvor var min far sej!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

