Debatindlæg afNiels Søndergaard

jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund

Hvis det kan betale sig at holde truede dyrearter i live, vil der være nogen, der holder dem i live. Og trofæjægernes interesse gør, at det betaler sig.

Trofæjægere er naturforvaltere

Lyt til artiklen

Der findes talrige eksempler på, hvordan trofæjagt har medvirket til at sikre såvel truede dyrearter som sårbare naturområder. Arter som europæisk bison (som for nylig er udsat på Bornholm), hvidt næsehorn, alpinsk og spansk stenbuk ville alle have været udryddet i dag, hvis ikke det var for jagtlig interesse, herunder særligt trofæjagt.

Og hvordan kan det så hænge sammen? Faktisk er det ret enkelt. Lad os for en stund dvæle ved et eksempel: For længe siden vrimlede det med næsehorn på Afrikas vidtstrakte savanner. Det anslås, at der tilbage i 1800-tallet fandtes op imod en million individer. Men op igennem det 20. århundred svandt bestandene ind. Krybskytteri, landbrug og urbanisering bragte arten på kanten af total udryddelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her