Der findes talrige eksempler på, hvordan trofæjagt har medvirket til at sikre såvel truede dyrearter som sårbare naturområder. Arter som europæisk bison (som for nylig er udsat på Bornholm), hvidt næsehorn, alpinsk og spansk stenbuk ville alle have været udryddet i dag, hvis ikke det var for jagtlig interesse, herunder særligt trofæjagt.
Og hvordan kan det så hænge sammen? Faktisk er det ret enkelt. Lad os for en stund dvæle ved et eksempel: For længe siden vrimlede det med næsehorn på Afrikas vidtstrakte savanner. Det anslås, at der tilbage i 1800-tallet fandtes op imod en million individer. Men op igennem det 20. århundred svandt bestandene ind. Krybskytteri, landbrug og urbanisering bragte arten på kanten af total udryddelse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
