Bladrer du igennem en avis, kan du næsten være 100 procent sikker på at møde ordene ’Ny undersøgelse viser, at ...’ eller en ’En rundspørge peger på ...’. Det viser min egen nye undersøgelse af ti tilfældigt valgte dages indhold i landsdækkende danske dagblade.
På de ti dage møder læserne cirka 200 unikke artikler, som alle bruger en undersøgelse, rapport eller meningsmåling som belæg for påstande. Den helt centrale metode er spørgeskemaundersøgelser. 120 gange præsenteres vi for en spørgeskemaundersøgelse. Og hvad kan vi så bruge dem til?
Journalisterne bruger dem til at generalisere. Nu generaliserer du selv, tænker du måske? Ja, det gør jeg. Jeg har analyseret de 120 artikler, hvor spørgeskemaundersøgelser indgår, og i 80 procent generaliserer journalisten.
Omtrent 80 procent af spørgeskemaundersøgelserne, der danner baggrund for artiklerne i mit studie, kan siges at være repræsentative. Og så er det vel fint nok, at journalisterne generaliserer i 80 procent af artiklerne, tænker du sikkert. Men nej, for det er ikke de samme 80 procent – og dermed generaliserer journalisterne i en række tilfælde uden at have belæg for det.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar