0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsker: Journalister generaliserer for hurtigt, og det kan føre til forkerte påstande

Ny forskning viser, at journalister ofte bruger spørgeskemaundersøgelser til at generalisere. Og det kan være et problem, hvis det skaber usande fortællinger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Arkivtening: Mette Dreyer/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bladrer du igennem en avis, kan du næsten være 100 procent sikker på at møde ordene ’Ny undersøgelse viser, at ...’ eller en ’En rundspørge peger på ...’. Det viser min egen nye undersøgelse af ti tilfældigt valgte dages indhold i landsdækkende danske dagblade.

På de ti dage møder læserne cirka 200 unikke artikler, som alle bruger en undersøgelse, rapport eller meningsmåling som belæg for påstande. Den helt centrale metode er spørgeskemaundersøgelser. 120 gange præsenteres vi for en spørgeskemaundersøgelse. Og hvad kan vi så bruge dem til?

Journalisterne bruger dem til at generalisere. Nu generaliserer du selv, tænker du måske? Ja, det gør jeg. Jeg har analyseret de 120 artikler, hvor spørgeskemaundersøgelser indgår, og i 80 procent generaliserer journalisten.

Omtrent 80 procent af spørgeskemaundersøgelserne, der danner baggrund for artiklerne i mit studie, kan siges at være repræsentative. Og så er det vel fint nok, at journalisterne generaliserer i 80 procent af artiklerne, tænker du sikkert. Men nej, for det er ikke de samme 80 procent – og dermed generaliserer journalisterne i en række tilfælde uden at have belæg for det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter