Debatindlæg afKresten Roland Johansen

Adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Ny forskning viser, at journalister ofte bruger spørgeskemaundersøgelser til at generalisere. Og det kan være et problem, hvis det skaber usande fortællinger.

Forsker: Journalister generaliserer for hurtigt, og det kan føre til forkerte påstande

Lyt til artiklen

Bladrer du igennem en avis, kan du næsten være 100 procent sikker på at møde ordene ’Ny undersøgelse viser, at ...’ eller en ’En rundspørge peger på ...’. Det viser min egen nye undersøgelse af ti tilfældigt valgte dages indhold i landsdækkende danske dagblade.

På de ti dage møder læserne cirka 200 unikke artikler, som alle bruger en undersøgelse, rapport eller meningsmåling som belæg for påstande. Den helt centrale metode er spørgeskemaundersøgelser. 120 gange præsenteres vi for en spørgeskemaundersøgelse. Og hvad kan vi så bruge dem til?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her