0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatter og jurist: Jeg håber, socialdemokraterne kan deres historie, for i deres fortid lurer racehygiejnen

Vi skal have flere tvangsfjernelser, fordi det gavner både barnet og samfundet, lyder det fra statsministeren. Men for os andre giver det et ekko fra partiets dystre fortid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et genoptryk af en historisk valgplakat er på hylderne i den socialdemokratiske medlemsbutik for tiden. ​

»Det gælder fremtiden. Børnenes vel«, hedder den, og på den ses to barneplejersker i uniform trække af med otte betuttede småbørn i en trækvogn. Plakaten er fra 1946 og skal komplementere den socialdemokratiske satsning på børneområdet, nemlig ønsket om flere og tidligere tvangsfjernelser.

Og det er her, man kan komme i tvivl om, hvorvidt moderne socialdemokrater kan deres partihistorie. For står det til Socialdemokraterne og børnenes statsminister, så skal staten ikke bare sikre rammerne for danskernes mønsterbrud. Nej, staten skal gennemtvinge det. Som statsministeren sagde i sin nytårstale: »For selvom vi nu skriver år 2020, og selvom langt de fleste nyfødte børn selvfølgelig kommer til at klare sig godt, så gælder det ikke for dem alle. Der er et mønster. For hvor godt vi klarer os i skolen. Vores arbejdsliv. Ja, endda hvor gamle vi hver især kan forvente at blive. Det er ikke retfærdigt«.

Mønsteret er beskrevet i socialdemokraternes udspil, Altid på børnenes side, hvor en graf detaljeret afslører, at længden på din mors uddannelse statistisk set betyder noget for din »tilpasningsevne«, kriminalitet, skole, årsindkomst, arbejdsmarkedstilknytning og så videre. »I dag kan man ved at se på forældrene forudse, hvilke børn der vil klare sig godt og mindre godt i livet. Vi skal bryde mønstre – ikke blot hylde mønsterbrydere,« som statsministeren sagde i nytårstalen. Og i en bannerreklame for Socialdemokratiet prydet af en smilende statsminister lyder det: »Hvis børns opvækst bestemmer deres fremtid. Så er mønstret stadig for stærkt. Og fællesskabet for svagt.«

Men mønsterbrud har intet med børneforsorg at gøre. Tvangsfjernelser i dagens Danmark sker ikke med det formål at bryde en social arv, men for at bringe barnet væk fra et destruktivt hjemmemiljø. De to ting er ikke det samme. Der er gode og dårlige forældre i alle sociale lag. Tvangsfjernelsen må ikke ske for at fremme barnets socioøkonomiske miljø. Vi fjerner ikke børn i Danmark for at iværksætte social mobilitet. Formålet er ikke, at de kan vokse op i et miljø med bedre indkomst eller mere uddannelse og få et bedre afsæt i livet. Det er ikke forbudt eller på anden vis strafbart at være ufaglært i dette land.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere