Kære udenrigsminister: Du har netop holdt en tale for et fyldt auditorium på Københavns Universitet. Her skitserede du en fremtidig grøn dansk udenrigspolitik. Men talen manglede noget helt afgørende.
Vi er nemlig to studerende, der sidder tilbage med bankende hjerter og svedige håndflader. Det gør vi, fordi vi mennesker er indrettet sådan, at vi lynhurtigt kan registrere, om vores liv er i fare. Vores nervesystem går i alarmberedskab, og dybt inde i vores hjerner sætter vores frygtcenter, amygdala, i gang.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
