Debatindlæg afMons Bissenbakker,
Lene Myong,
Michael Nebeling Petersen
Lektor ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed, Københavns Universitet; professor ved Senter for kjønnsstudier, Universitet i Stavanger, og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Før man beskriver faldende fertilitetsrater som en trussel mod vores samfunds eksistens, skylder man også at forholde sig til migration.
Forskere kritiserer kollegaer: Er det kun hvide børn, der kan sikre samfundets overlevelse?
Lyt til artiklen
Henter...
I et stort opsat interview (Politiken, 23. februar) optegner professorerne Ayo Wahlberg og Niels Erik Skakkebæk en dystopisk fremtid præget af faldende fertilitetsrater i industrialiserede lande. I alarmerende vendinger beskrives det som en eksistentiel trussel, som både civilsamfund og politikere må konfrontere sig med. Forskerne understreger, at de »ikke har personlige eller politiske holdninger til hverken indvandring til lande, der mangler arbejdsduelige hænder, eller de forandringer, der sker i samfundene som følge af lav fertilitet«.
I stedet formulerer de deres ærinde, som at de ’bare’ fremlægger fakta, sådan at befolkningstilvæksten kan diskuteres på et informeret, neutralt grundlag: »Vi skal kende konsekvenserne af, at vi ikke får børn nok«, bl.a. så vi kan diskutere, »hvad der vil ske med vores kultur, hvis ikke vi føder børn nok«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
