Sårbare børn er taberne i det nye Ungdomskriminalitetsnævn. Der er nu gået et år, siden den såkaldte ungdomskriminalitetsreform trådte i kraft. Dengang skrev daværende socialminister Mai Mercado (K) og daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at den hidtidige indsats mod ungdomskriminalitet manglede »fælles retning og konsekvens«, og at hverken det sociale system eller retssystemet »i tilstrækkelig grad« havde taget hånd om børn og unge, som var »på vej ud i en kriminel løbebane«.
For os, der kender disse børn, kom den udmelding som en overraskelse. For kommunerne har over en årrække haft succes med at nedbringe kriminel adfærd blandt børn og unge via et tæt samarbejde mellem politi, skoler og sociale myndigheder. Alligevel besluttede et flertal i Folketinget at erstatte den socialfaglige tilgang med et langt mere ensidigt fokus på straf og sanktioner, så en dommer alene på mistanke kan straffe børn på helt ned til 10 år med straksreaktioner, forbedringsforløb og anbringelse uden for hjemmet.
