Debatindlæg afMarie Skovgaard

Socialrådgiver, cand.jur.

Når børn fremstilles for Ungdomskriminalitetsnævnet, sker det uden grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier. Sådan ville vi aldrig behandle voksne. ​​​​

Socialrådgiver: 10-14 årige børn får systematisk krænket retssikkerheden på grund af et system, vi har indført

Lyt til artiklen

Politikerne vedtog i 2018 en plan for bekæmpelse af ungdomskriminalitet og det på et tidspunkt, hvor kriminaliteten blandt unge var rekordlav. Planen indeholdt ikke som bebudet en sænkelse af den kriminelle lavalder, men i stedet en særlig lov for børn mellem 10 og 18 år, der mistænkes eller dømmes for kriminalitet.

De børn, der er mellem 10 og 14 år, skal for et ungdomskriminalitetsnævn bestående af en dommer, en politimand og en ansat i kommunen, hvis bare politiet mistænker dem for at have begået kriminalitet. De 15-18-årige skal først i nævnet, hvis en domstol har afgjort, at de er skyldige i den kriminalitet, som de mistænkes for at have begået.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her