Min mand og jeg er læger, vel at mærke unge læger, der ikke har meget indflydelse på, hvor og hvornår vi skal arbejde. Vi har også to søde piger på 18 måneder og 4 år, som vi har måttet fravælge at lade bedsteforældrene passe, fordi de statistisk set kan blive meget syge af covid-19.
Min far gik på barsel med den yngste, da vi i 2019 ikke fik institutionsplads til tiden, og siden har begge mine forældre hentet pigerne tidligt tre dage hver eneste uge. Vores døtre og deres bedsteforældre er nu adskilt på ubestemt tid, og det er i sig selv hårdt for begge parter, men det har under normale omstændigheder gjort, at vores døtre heldigvis ikke har været vant til at være i institution op til ni timer om dagen.
Vi har hver eneste uge prist os lykkelige for at have bedsteforældre, der elsker og vil deres børnebørn så meget, og samtidig var de indtil forrige uge brikkerne, der fik vores ugentlige puslespil til at gå op derhjemme.
I stedet for mine forældre har min mands bror og vores svigerinde passet vores døtre sammen med deres egen 2-årige søn, mens de selv begge forsøgte at arbejde hjemme. Men det er noget nær en umulig opgave at arbejde med tre børn under 4 år i huset, så de er omtrent slidt op.
Nu er vi derfor nødsaget til at tage nødpasning i brug, og mit moderhjerte bløder over de forhold, mine piger skal passes under lige nu, hvor de i forvejen lider under savnet af deres familie og legekammerater og end ikke kan få lov til at lege med fremmede børn, de måtte møde på legepladser.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar