Der er vedtaget en markant øget testning bredt i befolkningen, som skal understøtte en kontrolleret og gradvis genoptagelse af aktiviteter i samfundet. Der er opbygget kapacitet til et højt antal daglige tests, men i mellemtiden er antal smittede, indlagte og nye dødsfald aftaget kraftigt. Nedlukning, afstand og hygiejne har virket, og forekomsten af nysmittede er derfor lav. Den lave forekomst påvirker den intensive teststrategis evne til at kunne tjene det ønskede formål.
Mange flere skal nu undersøges for coronavirus med en næsesvælgpodning. Det gælder mange raske og nære kontakter til de få med en positiv test og mange med let snue eller feber. En sådan strategi kan forekomme tillokkende, men kræver, at man har en meget pålidelig test til rådighed. Hvis den derimod ikke meget præcist kan skelne syge fra raske, kan man frygte, at en massiv testning af befolkningen vil have en ganske begrænset effekt – til en høj pris.
Alle såkaldt diagnostiske tests er behæftet med usikkerhed, hvor et svar kan være falsk positivt eller falsk negativt. Der findes ingen test, der alene udsiger sandheden. Falsk positive svar giver anledning til indgribende, unødvendige tiltag som sygemelding, isolation og unødig smitteopsporing. Falsk negative svar giver falsk tryghed og derved muligvis øget smittespredning.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar