Nogle gange bliver man tildelt en ’sag’ her i livet. Sådan en fik vi i slutningen af maj sidste år, som beskrevet her i Politikens tema. 4., 5. og 6. maj. Bedst som sommeren skulle til at rykke ind, og vi skulle nyde vores nye hus efter en større renovering, blev vores opfattelse af det samfund, vi lever i, vendt på hovedet. Som de fleste andre havde vi en naiv tro på, at de mennesker, der arbejder i forvaltningerne rundt om i landet, har helt styr på lovgivningen og har den sunde fornuft som kerneværdi. Den illusion er over det sidste års tid ret effektivt blevet nedbrudt.
Mens kommunen kørte en fejlagtig børnesag i vores familie, gik det op for os, at der var en eksplosionsagtig stigning i antallet af underretninger, der var hobevis af børnesager med forkerte afgørelser, sjusket sagsbehandling og tvangsfjernelser uden grundlag. Vi kunne derfor ikke bare ’lægge os ned’, mens systemet tromlede uretmæssigt hen over vores liv og familie.
