Da jeg rejste hjem til Danmark efter seks måneder som soldat i Helmand-provinsen, troede jeg, at jeg forstod Afghanistan. Jeg var overbevist om, at jeg havde et nogenlunde indtryk af, om det var det hele værd.
Jeg havde trods alt været udsendt som kaptajn med ansvar for forbindelsen til lokalbefolkningen og arbejdet i områderne ved de to patruljebaser, Sandford og Armadillo. Taleban havde slået flere af mine kammerater ihjel. Først vores britiske sygehjælper, Barry. Så vores amerikanske kaptajn, Bruno, og vores afghanske tolk, Hef. Jeg havde forsøgt at genopbygge den lokale skole, som var blevet lukket af Taleban flere år forinden, og jeg havde arbejdet tæt sammen med de lokale stammeældre. Så tæt, at Taleban til sidst fangede og henrettede min nærmeste afghanske samarbejdspartner, Abdul Khaliq, for at sende en advarsel til lokalsamfundet.
