Der er noget ved verdens tilstand for tiden, der føles så uendelig overvældende, når man er ung. Vi har en planet, der koger. En verden, der mishandler folk på baggrund af deres hudfarve. Et samfund, der for altid vil være mærket af en global pandemi. Så når man er ung, har man brug for en statsminister, der ikke kun vil være børnenes. Der er brug for, at Mette Frederiksen vil stå sammen med os unge.
Ja, godt nok greb Mette stafetten efter den norske sundhedsminister, Bent Høie, og Barack Obama. Hun holdt en takketale til ungdommen, men der var så meget, hun ikke fik sagt. For det har virkelig været et lorteforår at være ung i. Men det gik. Og sommeren skal nok blive fin. Vi skal nok overleve en sommer uden kæmpestore fester.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
