Jeg kan ikke lade være med at finde det komisk, når privilegieblinde tilbagelænet i en komfortabel sofa på nationalt tv fremfører argumenter for, at racismen ikke findes i Danmark. På samme måde som når et debatpanel af mænd diskuterer, hvorvidt kønsdiskrimination er et problem eller ej. Ikke kun er det nedladende og uværdigt over for de mange danskere, som selv har oplevet diskrimination på tæt hold, men det er også udtryk for negligering i fjerde potens.
Man skal nemlig være blind eller døv, hvis man ikke har hørt om racisme i Danmark. Det kræver ikke mere end et klik på et kommentarspor til et indlæg med blot antydningen af et ord, der rimer på udlændinge, for at se, hvordan nogle af vores medborgere flotter sig i racistiske ytringer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

