Vi går ind for en regelbaseret verdensorden og deler en alvorlig bekymring over præsident Trumps plan vedrørende Israel-Palæstina-konflikten og udsigten til Israels nært forestående annektering af territorier på Vestbredden. Vi er dybt bekymrede over den præcedens, som det vil skabe inden for internationale relationer i al almindelighed.
Europa har i årtier arbejdet for at fremme en retfærdig løsning på Israel-Palæstina-konflikten i form af en totstatsløsning i overensstemmelse med folkeretten og relevante resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd. Præsident Trumps plan bryder beklageligvis med internationalt vedtagne rammer og principper. Den fremmer det, der i praksis vil blive permanent israelsk kontrol over et fragmenteret palæstinensisk territorium, efterlader palæstinenserne uden suverænitet og giver grønt lys til, at Israel unilateralt kan annektere betydelige dele af Vestbredden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


