I sundhedsformidling er det vigtigt, at viden om behandling beskrives nuanceret, så fordele og ulemper belyses. Dette er ikke tilfældet i lørdagens Politiken, hvor der i artiklen ’Østrogen får kvinders biologiske ur til at gå langsommere i overgangsalderen’ fremlægges synspunkter, som ikke er i overensstemmelse med den nationale retningslinje fra gynækologers videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. I den nationale retningslinje er alle studier om hormonbehandling i overgangsalderen blevet gennemgået og kvalitetsvurderet. Retningslinjen har været i høring hos danske gynækologer og bygger på en retningslinje fra det britiske NICE (som svarer til det danske Medicinrådet) og på litteraturgennemgange fra det internationale Cochrane-samarbejde.

Et centralt argument i avisens artikel er, at der ikke længere er medicinsk grundlag for, at kvinder har større risiko for at dø af brystkræft, hvis de får hormonbehandling, og at man derfor trygt kan give hormonbehandling i overgangsalderen. De fleste, der har haft kræft inde på livet, kan nok skrive under på, at det at være kræftpatient i sig selv er en meget belastende oplevelse. Ud over den psykiske belastning følger operation, og i mange tilfælde stråle- og kemoterapi, som er forbundet med risici og komplikationer. Så når hormonbehandling kan medføre øget risiko for udvikling af brystkræft, tager vi det meget alvorligt. En opgørelse fra 2012 fra verdens største lodtrækningsforsøg viste knap en fordobling af dødsfald af brystkræft efter kombinationsbehandling (østrogen og gestagen). Der er altså studier, der finder en forøget risiko for at dø af brystkræft. Da mange kvinder overlever kræft, vil man i nogle studier ikke have ’nok dødsfald’ til at finde en sikker forskel, men det er altså ikke det samme som, at risikoen ikke er der. Kræftens Bekæmpelse anbefalede sidste år at være tilbageholdende med hormonbehandling i overgangsalderen og kun benytte denne, hvis man har alvorlige gener.