»Hvorfor skal Arne betale for Marios korte arbejdsliv«, spørger Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, retorisk i Politiken 5. august. Det er der ingen grund til, forstår man, men breder man perspektivet ud både økonomisk og politisk, er der faktisk en del fornuft i, at EU med sine coronahjælpepakker søger at holde hånden under den italienske økonomi. Lad os se på nogle af dem.
Først er der dog grund til at understrege, at Mads Lundby Hansen præcist sætter fingeren på nogle af de skavanker, der plager den italienske økonomi og har gjort det længe, faktisk helt tilbage til slut-1980’erne, når man ser isoleret på de store budgetunderskud og statsgælden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
