Mit første sommerferiejob var i Beiruts havn. Det var i slutningen af 1990’erne, og jeg var bare teenager. Jeg tilbragte nogle lumre måneder med at indtaste shipping-data som led i et nyt ambitiøst projekt med at ændre havnens logføring fra analog til digital. Det var nøjagtig lige så uspændende, som man ville forvente af et job nederst i hierarkiet dybt inde i et mellemøstligt bureaukrati. Men trods heden og monotonien var der optimisme at spore.
Havnen udgjorde kritisk infrastruktur i en økonomi, der var ved at komme i gang igen efter 15 års borgerkrig. Digitalisering var en del af fremtiden – og et forsøg på at indføre hårdt tiltrængt orden og gennemsigtighed i en offentlig sektor, der var ved at komme sig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

