Onsdag 16. september var alle medier fyldt med historien om, at Kåre Mølbak og Statens Serum Institut anbefalede, at vi i efteråret skal indgå i en ’social boble’, hvor vi udvælger 5-10 kontakter, som vi skal begrænse os til at se. Dagen efter blev anbefalingen afvist af en anden repræsentant for de danske myndigheder, Sundhedsstyrelsen.
At anbefalingen hurtigt blev taget af bordet igen, fremstår fornuftigt, al den stund den var fuldstændig umulig at efterleve i et samfund, der på trods af smittetal og restriktioner stadig er relativt åbent. I radioen blev der interviewet en epidemiolog, der talte om, at man som familie skulle se de samme. Vi er 5 personer i min familie inklusive 3 børn på 5, 9 og 18. Min ældste er mit bonusbarn. Dvs. han bor halvdelen af tiden hos sin far. Jeg begyndte at se frem til et efterår, hvor jeg – hvis jeg skulle se nogen overhovedet – skulle tilbringe utrolig meget tid med min kones eksmand, og selv om jeg på alle måder synes, at han er en flink fyr, så er det jo ikke sådan, at vi behøver overrende hinanden. Ergo: Anbefalingen gav ingen mening. Det var en de facto-nedlukning i et samfund fuldt af aktivitet; udelukkende skabt til at give individet stress.
