Jeg betragter mig selv som en garvet sygeplejerske. Jeg har været uddannet i 10 år. Arbejdet mange af dem på en af Danmarks største skadestuer, set børn dø i hobetal af ebola i Sierra Leone, set bygninger blive bombet til grus i Gaza, og alligevel taler jeg altid om Lesbos. Det sted er det værste, jeg har oplevet. Og igen og igen formår det at blive værre.
Jeg har siden begyndelsen af 2018 brugt sammenlagt mere end et år som sygeplejerske for Læger uden Grænser i Europas største flygtningelejr, Moria. Og jeg har i det år set, hørt og oplevet ting, jeg aldrig troede, jeg skulle opleve i Europa.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

