Den aktuelle mediedebat med dens personificering af udpegede krænkere og uansvarlige arbejdsgivere minder mest af alt om et tilbageslag for menneskeheden. Sådan ser det i hvert fald ud fra et psykologisk og etisk perspektiv.
Både udpegede krænkere og arbejdsgivere, som har trådt ved siden af, hænges i disse dage ud i pressen med navne, ydmygelse og hån. For arbejdsgivere gælder det, at den offentlige fordømmelse gør det umuligt for dem at blotlægge den læring, deres ledere bittert har gjort sig i konkrete sager. For den udpegede krænker gælder en mere øjeblikkelig eksistentiel og social død.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
