Nazisternes bogafbrændinger. Talebans bortsprængning af Buddha-statuerne i Afghanistan. Islamisk Stats ødelæggelse af Palmyra-ruinerne. Aktionen, hvori en gipsbuste af Frederik V blev fjernet fra sin sokkel på Det Kongelige Danske Kunstakademi og smidt i havnen, er efterhånden blevet sidestillet med lidt af hvert.
Og selv om ikke alle kritikerne griber til lige så proportionsløse og dæmoniserende sammenligninger, som Bjørn Nørgaard og Berlingske-redaktørerne Pierre Collignon og Tom Jensen gør, så har der været bred enighed om at fordømme aktionen.
Den store forargelse og de mange opfordringer til retsforfølgelse siger måske noget om den borgerlige sensibilitet i det her land. At deformere noget skønt, uanset hvad det repræsenterer, er åbenbart det mest forkastelige, man kan gøre.
Men lad os ikke tage fejl: Når en lille gruppe billedkunstnere, der ikke har lagt hånd på andet end en (uoriginal) gipsbuste, sammenlignes med morderiske, fascistiske militser og regimer, så er det, fordi der finder en magtkamp sted.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar