Regeringens ulovlige beslutning om de facto at lukke minkindustrien har med rette fyldt medierne den sidste tid. Billeder af grådkvalte minkproducenter kan ikke andet end gøre indtryk. De græder – ikke fordi det er dem uvant at slå deres dyr ihjel, det er sådan set kernen i deres forretning, men fordi det er sidste gang, de kommer til at gøre det. Og dermed udvisker de, hvad der for nogle er et livsværk. Den sorg, identitetskrise og usikkerhed på fremtiden kan vi vist alle sympatisere med.
Flere partier har proklameret, at det faktum, at ordren var ulovlig, vil få et efterspil. Og det skal den selvfølgelig også i et demokrati. Men noget andet vil sætte et langt mere afgørende aftryk, og det er, hvorvidt og hvordan minkindustrien vil blive kompenseret. Den beslutning kan nemlig blive afgørende for, hvordan det politiske establishment betragter sine muligheder for at lukke andre ødelæggende erhverv som f.eks. den danske svineindustri.
