0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Stiftere af Modstands--gruppen Guerilla: Erstatning i minksagen bliver afgørende

Erstatning til minkejere kan danne præcedens for, hvordan vi kan lukke andre ødelæggende industrier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringens ulovlige beslutning om de facto at lukke minkindustrien har med rette fyldt medierne den sidste tid. Billeder af grådkvalte minkproducenter kan ikke andet end gøre indtryk. De græder – ikke fordi det er dem uvant at slå deres dyr ihjel, det er sådan set kernen i deres forretning, men fordi det er sidste gang, de kommer til at gøre det. Og dermed udvisker de, hvad der for nogle er et livsværk. Den sorg, identitetskrise og usikkerhed på fremtiden kan vi vist alle sympatisere med.

Flere partier har proklameret, at det faktum, at ordren var ulovlig, vil få et efterspil. Og det skal den selvfølgelig også i et demokrati. Men noget andet vil sætte et langt mere afgørende aftryk, og det er, hvorvidt og hvordan minkindustrien vil blive kompenseret. Den beslutning kan nemlig blive afgørende for, hvordan det politiske establishment betragter sine muligheder for at lukke andre ødelæggende erhverv som f.eks. den danske svineindustri.

Lukningen af minkindustrien leverer på meget fin vis en opskrift på, hvordan Danmark lynhurtigt kan nedbringe omfanget af sine ødelæggelser af civilisationens mulighed, af livets grundlag. For eksempel betyder lukningen, at Danmarks høje udledning af ammoniak, der bidrager til den luftforurening, som årligt forårsager 3.000 for tidlige dødsfald, omgående falder til et niveau, der lever op til EU’s krav. Samfundsudgifter forbundet med minkindustriens ammoniakudledning anslås til at være 900 mio. kr. årligt, hvilket vi altså også står til at spare hvert år fremover.

Sidst, men ikke mindst betyder lukningen, at udledningen af CO2 øjeblikkeligt falder med minimum 171.000 tons. Vi skriver minimum, fordi udledningerne fra transport af foder, forarbejdning af pelsene og transport til eksportmarkederne ikke er indregnet. Det reelle tal er altså langt højere. Alligevel lyder det måske ikke af meget, når klimaloven forpligter Danmark til at reducere med 19 mio tons i 2030, men det vil i så fald være misforstået.

Med lukningen er noget nemlig lykkedes for regeringen, noget, som faktisk ikke kan lade sig gøre uden netop den slags vidtgående og nytænkende beslutninger: at reducere udledning omgående. Det er mere end energiøerne, elbilerne og noget andet politisk initiativ kan bryste sig af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden