0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Leder af tilbud for udsatte unge: Markedet er til gavn for ejere ikke for udsatte

Det er ikke i udsatte borgeres interesse at gøre socialområdet til et marked med fokus på fortjeneste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Martin Godske, direktør i den private koncern Habitus, argumenterer i Politikens kronik 27. november for, at en markedsgørelse af socialområdet vil føre til øget kvalitet. At vi som samfund vil få bedre tilbud til udsatte unge og mennesker med autisme, hvis private tilbud får bedre vilkår for at sælge pladser til kommunerne. Men hvis man har markedsbriller på, ser man på muligheder for at tjene penge og ikke på den socialt udsattes interesser og samfundsøkonomien.

Jeg kender det fra mit eget arbejde med udsatte unge. Her er den største succes, når vi kan sige pænt farvel til den unge, fordi hun kan klare sig selv. Nogle gange må vi også erkende, at de ikke har gavn af at blive hos os, og de kan vende tilbage, når de har flyttet sig. Vores mål er, at de kan være en del af et fællesskab – være samfundsborgere. Vores middel er pædagogik, dannelse og læring om at sætte grænser.

Men når jeg møder unge, der har været på et privat tilbud, har målet tilsyneladende været at beholde den unge hos sig for enhver pris. Det er dyrt for samfundet, når der månedligt skal betales 30-70.000, men det er også pædagogisk forkert, for den unge skal dannes til at blive samfundsborger og ikke klient.

Der er en interessemodsætning, som markedet ikke løser, men skaber. Godske bruger meget af sin spalteplads på at slå fast, at socialområdet allerede er et marked, fordi kommunerne køber pladser hos hinanden, i regionerne og hos private.

Men det er jo ikke et marked i Godskes forstand, for der er ikke nogen, der tjener penge på det meste af dette køb og salg. Det er en rationel byttehandel mellem forskellige kapaciteter i kommunerne og regionerne. Reguleret ved regionernes forsyningsforpligtelse og koordineret i kommunekontaktråd. Det er køb og salg, men uden fokus på profit. Nu kunne man tro, at jeg ikke synes, der skal være private aktører, men jeg ser masser af overbevisende pædagogik og samfundsmæssig ansvarlighed på små opholdssteder og i selvejende institutioner. Som når f.eks. Mændenes Hjem tager ansvar på Vesterbro.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce