Tak til de to topdirektører fra DA og Lederne, Pernille Knudsen og Bodil Ismiris, for i Politiken 3. december at vise stor vilje til at løse de alvorlige problemer med sexisme og seksuel chikane på arbejdspladserne. Jeg er helt enig i, at vi kun i fællesskab får ændret kulturen. Sexisme og krænkelser er et fælles problem for ledelserne og medarbejderne – og ingen løser det alene. Derfor glæder jeg mig også over det fokus på de tillidsvalgte, som Pernille Knudsen og Bodil Ismiris udviser. Vi er meget enige.
Det er afgørende, at medarbejderrepræsentanterne inddrages i løsningerne, og vi er fra vores side også opmærksomme på hele tiden at hjælpe vores tillidsvalgte med kvalifikationer til både at forebygge og løse problemer med uønsket seksuel adfærd på arbejdspladserne. Forbløffende er det dog, at Pernille Knudsen og Bodil Ismiris ikke mener, at fagbevægelsen tager sin del af ansvaret. Det gør vi og har gjort det i årevis ved vedvarende at sætte det på dagsordenen både i medierne og på arbejdspladserne. Som næstformand i HK Privat føler jeg et kæmpe ansvar for, at dialogen om sexisme og chikane bliver taget på hver eneste arbejdsplads. Og at der bliver fundet løsninger. Ansvaret for det skal i helt umisforståelig grad ligge hos arbejdsgiverne, og det kræver nu engang paragraffer at skabe klarhed om ansvar, selvom de to direktører ikke kan lide det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

