Jeg har altid troet, at det var trygt og sikkert at bo i en almen boligforening. Men nu kan jeg blive tvunget til at flytte fra mit hjem, en bolig, der passer i størrelse til mit behov og med en husleje, jeg kan klare. Jeg bor i Mjølnerparken, som et flertal af politikere har dømt til at være en hård ghetto.

De har vedtaget en lov, der tillader salg eller nedrivning af gode og i mange tilfælde billige familieboliger. Med alt, hvad det medfører af ressourcespild og miljøsvineri. Personligt bor jeg godt i et mangfoldigt område. Men det skal forstyrres nu af den såkaldte ghettolov eller parallelsamfundsaftale. Jeg ved ikke, hvilken af betegnelserne der er værst, især når man som jeg ikke synes, at jeg bor i en ghetto, og heller ikke at jeg befinder mig i noget parallelsamfund.