En gang imellem sker det, at venners forældre, nye og gamle bekendtskaber stopper op og fortæller mig: »Hvor er det imponerende, at du er nået hertil – også når man tænker på din fortid …«.
Det er smigrende. Men jeg bliver også flov. For mit privilegerede liv i dag er resultatet af flere enestående lærere. Det kan ikke tælles på én hånd, hvor mange lærere der af egen drift har løftet mig i deres fritid. Jeg tror hverken, jeg er den første eller sidste til at modtage den omsorg. Men jeg kan – helt uden at blinke – sige, at deres indsats redder liv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
