Kristian Yilmaz skrev 22.11. om alt det, han mener er galt med den læreruddannelse, han gik på. Som lærerstuderende selvsamme sted har jeg dog utrolig svært ved at genkende hans fremstilling. Sikke et negativt og unuanceret syn på både vores fælles studiested og på læreruddannelsen i sin helhed. »Kun ganske få af de lærerstuderende burde blive lærere. Resten har hverken evner eller vilje« Tak for kaffe. Passagerne vedrørende ønsket om mere anerkendelse for lærergerningen kan jeg i overvejende grad fint tilslutte mig – dette ønske, er jeg i øvrigt ganske overbevist om, er bredt udbredt blandt lærere og lærerstuderende. Så langt, så godt.
Men at dømme ud fra resten af indlægget kan jeg næsten ikke tro, at forfatteren virkelig har brugt fire år på samme studiested som jeg. Jeg kan hverken genkende billedet af de medstuderende, underviserne, uddannelsesstedet eller selve grundsynet på, hvad læreruddannelsen er og ikke er – og hvad det skal være. Læreruddannelsen er ikke nogen eliteuddannelse forbeholdt overklassen, nej. Deri må jeg give skribenten ret – isoleret set. Det er den ikke, men det skal den heller ikke være.
