I Sverige diskuterede man falske voldtægts- og overgrebsanklager på livet løs, lige inden MeToo detonerede i efteråret 2017. Baggrunden var, at flere anså dem for at være et alvorligt problem. Så kom MeToo, og diskussionen stoppede brat. Men det betød ikke nødvendigvis, at problemet med de falske anklager stoppede.
Med MeToos fanatiske aktivisme virker det, som om falske anklager er blevet legitime, ja, det forekommer, som om bevægelsen er blevet et rent eldorado for sådanne. Begrebet synes endog slet ikke at måtte figurere længere, i det mindste ikke uden for den strengt formelle retspraksis, hvor det forhåbentlig stadig er gældende. Ligesom begrebet falsk anklage som sådan stadig er gældende. Det virker dog ulogisk, al den stund man må formode – i hvert fald som hypotese – at aktivister, der så brændende som de woke MeToo’ere ønsker at fremme deres revolutionære sag uden om de sædvanlige demokratiske og civilisatoriske kanaler, vil bruge alle midler, herunder dette.
