Debatindlæg afBenny Andersen, Ditte Brøndum, David Adrian Pedersen, Charlotte Møller Pedersen, Rasmus Kjeldahl og Søren Kaare-Andersen

Hhv. formand for Socialpædagogerne, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, formand for De Anbragtes Vilkår, formand for Foreningen af Døgn- og Dagtilbud, direktør for Børns Vilkår og direktør for Bikubenfonden

Der er stor forskel på, hvor ofte og hvor længe anbragte børn og unge får støtte, når de fylder 18 år.

Formænd: En radikal ændring af efterværnet må ikke blive en syltekrukke

Lyt til artiklen

Når man fylder 18 år, slutter en anbringelse som regel, og for mange unge er overgangen til at bo selv en stor udfordring. Der er for sjældent et stabilt netværk eller andre voksenrelationer, de unge kan regne med støtte og hjælp fra. Det betyder, at mange lever på kanten af samfundet uden netværk, job og uddannelse, og for nogle resulterer det i misbrug, kriminalitet – og hjemløshed. Cirka hver tredje unge hjemløse er tidligere anbragt.

Socialpolitisk redegørelse 2020, der netop er udkommet, var endnu en smertelig reminder om, at den nuværende støtte i overgangen til voksenlivet – efterværnet – er meget svingende. Der er stor forskel på, hvor ofte og hvor længe anbragte børn og unge får støtte, når de fylder 18 år. I nogle kommuner får 8 ud af 10 anbragte hjælp, i andre er det kun hver 4.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her