Når man fylder 18 år, slutter en anbringelse som regel, og for mange unge er overgangen til at bo selv en stor udfordring. Der er for sjældent et stabilt netværk eller andre voksenrelationer, de unge kan regne med støtte og hjælp fra. Det betyder, at mange lever på kanten af samfundet uden netværk, job og uddannelse, og for nogle resulterer det i misbrug, kriminalitet – og hjemløshed. Cirka hver tredje unge hjemløse er tidligere anbragt.
Socialpolitisk redegørelse 2020, der netop er udkommet, var endnu en smertelig reminder om, at den nuværende støtte i overgangen til voksenlivet – efterværnet – er meget svingende. Der er stor forskel på, hvor ofte og hvor længe anbragte børn og unge får støtte, når de fylder 18 år. I nogle kommuner får 8 ud af 10 anbragte hjælp, i andre er det kun hver 4.
På den baggrund vækker regeringens udspil ’Barnet først’ begejstring, hvad angår de høje ambitioner for en bedre overgang mellem anbringelse og voksenlivet. Regeringen ønsker at ’ændre efterværnet radikalt’ og som samfund være der for den enkelte unge anbragte, indtil han eller hun har slået rod i voksenlivet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar