Debatindlæg afChristina Nellemann

Studerende

De reaktioner og spændinger, der opstod under koleraepidemien i Europa i 1800-tallet, kan hjælpe os til at forstå hinanden i dag.

Studerende: Konspirationsteorier har rod i ulighed

Lyt til artiklen

Under koleraepidemien, der rasede i Europa i den første halvdel af det 19. århundrede, herskede konspirationsteorier om epidemiens oprindelse – præcis som under corona. Den engelske historiker Richard J. Evans har beskrevet, at en af dem gik på, at epidemien var skabt for at udrydde de fattige.

Når man læser om teorien i dag, kan man se den som udtryk for, at grupper, der allerede inden epidemien blev behandlet dårligt af magthaverne og den dominerende klasse, meget naturligt kom frem til, at nye dårligdomme måtte være endnu et led i de styrendes magtudøvelse. Når de oplevede, at teorien blev afvist, forstærkede det blot den erfaring, de allerede havde med at blive overhørt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her