0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studerende: Konspirationsteorier har rod i ulighed

De reaktioner og spændinger, der opstod under koleraepidemien i Europa i 1800-tallet, kan hjælpe os til at forstå hinanden i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Under koleraepidemien, der rasede i Europa i den første halvdel af det 19. århundrede, herskede konspirationsteorier om epidemiens oprindelse – præcis som under corona. Den engelske historiker Richard J. Evans har beskrevet, at en af dem gik på, at epidemien var skabt for at udrydde de fattige.

Når man læser om teorien i dag, kan man se den som udtryk for, at grupper, der allerede inden epidemien blev behandlet dårligt af magthaverne og den dominerende klasse, meget naturligt kom frem til, at nye dårligdomme måtte være endnu et led i de styrendes magtudøvelse. Når de oplevede, at teorien blev afvist, forstærkede det blot den erfaring, de allerede havde med at blive overhørt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu