Det offentlige etablerer store konsulentafdelinger i stedet for at trække på de vidensmiljøer, der i forvejen findes i samfundet. Regeringen kom til magten på en programerklæring om, at der skulle spares på det offentliges brug af konsulenter. Konsulentbranchen blev et symbol i statsministerens retoriske bestræbelser på at dele befolkningen op i mennesker med gode hensigter – de offentligt ansatte og lønmodtagere, der har ’knoklet’ hele deres liv inden for en fast overenskomstbestemt arbejdstid, og så andre i den private sektor, der antages primært at være drevet af ønsket om personlig vinding og kun nødtvunget bidrager til fællesskabet.
Jeg blev irriteret, men var egentlig ikke bekymret på branchens vegne. Sådanne angreb på konsulentbranchen kommer typisk med et interval på 4-5 år. Jeg erkender, at konsulenters værdibidrag kan forekomme abstrakt. Især for mennesker, der ikke er så tæt på virksomheder og institutioner, hvor en afgørende parameter er udvikling og brug af ny viden. Dette giver plads til, at nogle politikere mener at kunne score billige point ved at sætte spørgsmålstegn ved brug af konsulenter. Debatten kører så normalt i et par uger. Så kommer der undersøgelser, der underbygger, at konsulenter skaber værdi, og at konsulentbranchen er en af de brancher i Danmark, der har de mest tilfredse kunder.
