Mit ungdomsliv blev hårdt, fordi det bestod af to modsatrettede liv. Derhjemme var jeg uren, når jeg havde menstruation, jeg måtte ikke dyrke sex før ægteskabet, og mit fremtidige ægteskab var jo nok et arrangeret et – vi talte aldrig rigtig om det, det var tabu, min fremtid. Ud over at jeg naturligvis en dag ville få børn og klare mig godt.
Uden for hjemmet måtte jeg ikke færdes efter kl. 20.00, og jeg måtte kun gøre ting, der gjorde mig klogere. Så jeg boede nærmest på det lokale folkebibliotek, mit refugium, hvor jeg begravede mig i Alt for damerne, Euroman, beat- og folkmusik samt de tunge litterære klassikere om stor kærlighed og erotik. Anaïs Nin og historien om Henry og June satte dybe spor i min jomfruelige hjerne. Jeg drømte om den slags stor kreativ kærlighed, en mand at elske så inderligt og intenst.
