Da den franske præsident, Emmanuel Macron, 9. maj talte ved lanceringen af konferencen om fremtidens Europa, leverede han et varmt forsvar for mere solidaritet i Europa. Men han beklagede, at »nogle gange har Europa ikke gået hurtigt nok frem og måske ikke haft nok ambitioner«. Det gælder også den sociale dimension, hvor en varm kartoffel kan lande på Macrons bord næste år, når Frankrig overtager EU-formandskabet, nemlig kommissionens forslag til en garanteret social mindsteløn i EU. Den er forsinket på grund af hård modstand fra bl.a. Danmark og Sverige.
For fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne er ideen om en garanteret mindsteløn et fælles hadeobjekt, som forener dem i national kamp for den højt besungne danske model. Alle nationalister og EU-skeptikere – fra DF og Nye Borgerlige til Enhedslisten – kan frydefuldt se, hvordan stammementaliteten opildnes, og nationen sættes først. Danske forsvarsværker opstilles imod alle dem ’nede fra EU’, der vil lave nye direktiver for arbejdsmarkedet og indføre sociale minimumskrav.
