Vi stod 40.000 mennesker foran Christiansborg og krævede politisk klimahandling. Så vandt Socialdemokratiet på et historisk grønt mandat og lavede klimaloven; vi svævede i en lykkerus. Det var startskuddet på noget historisk. Troede vi. Startskuddet på en regeringsperiode, hvor regeringen fik et banebrydende skub til at handle på klimakrisen.
Det føltes stort. Som om vi blot ved at være talrige og ved at løfte vores bannere og bruge vores stemmer kunne ændre den politiske dagsorden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
