Før i tiden prøvede jeg alt, hvad jeg kunne, med selve livet som indsats, at passe ind på det stykke plads, der blev mig givet. Det gør jeg ikke længere, for jeg passer ikke ind. Nogen steder. Heldigvis.
Forfatter og tidligere indlagt på Sct. Hans:Jeg har altid manglet plads
Lyt til artiklen
Henter...
Gennem hele mit liv har jeg manglet plads til at eksistere. Plads i bussen, plads i køen, plads i min egen hud.
Nogle dage har jeg lyst til at råbe ad andre mennesker, fordi jeg mangler plads. F.eks. råbe ’giv plads, parasitter!’ med dyb stemme, spyt flyvende om ørerne og hvide knoer i en fyldt 5C. Og på de allerværste dage drømmer jeg om at nikke skaller. Sådan nogle skaller, der kommer, når andre mennesker mindst venter det. Skaller, der slår brillerne af folk og efterlader dem forvirrede og svagtseende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
